Studenterkørsel i Vejle

Det går vildt for sig i den gamle middelalderby, når studenterne springer ud. Dansk Studenterkørsel er hvert år med, når Vejles mange studenter springer ud, og byens gader fyldes med jubel, sang og feststemning. Med huerne på hovedet og armene i vejret fejrer de nyudklækkede studenter deres store dag – og vi sørger for, at vognturen gennem Vejle bliver en uforglemmelig oplevelse.

Pige-Studenterkørsel-Vejle

Vejle i verdensklasse

Vejle er en moderne by med masser at byde på, både kulturelt, kulinarisk og sanseligt – meget arkitektur i Vejle er i verdensklasse. Fra ladet af jeres studentervogn kan I opleve hele Vejle, fra de flotte arkitektoniske bygninger ved havnefronten til de hyggelige ligusterkvarterer uden for centrum.

Hos Dansk Studenterkørsel kører vi jer lige derhen, hvor I ønsker. I Vejle har vi f.eks. haft pitstop ude ved Albuen – stranden er god, og så er der mulighed for en masse forskellige aktiviteter, som eksempelvis volleyball. De fleste anvender dog dette stop til at kunne klippe bølgetegnet i huen.

Book studenterkørsel i Vejle

Hvad end du bliver student fra Rødkilde Gymnasium, Rosborg Gymnasium, Campus Vejle eller Vejle Tekniske Gymnasium, så glæder vi os til at have jer med på vogntur. Alle byens gymnasier ligger ved Vejle midtby – så der er stor sandsynlighed for at støde ind i studenter med både røde, blå, lyseblå og mørkeblå huer i gadebilledet.

Vil du sikre din klasse den fedeste studentervogn? Så book studentervogn i Vejle hos os og få et gratis og uforpligtende tilbud på jeres studenterkørsel. Med vores kontaktformular kan vi hurtigt give jer et overblik over priserne for jeres ønskede dato og de omkringliggende dage.

Lej studentervogn i Vejle hos Dansk Studenterkørsel og gør din vogntur til en uforglemmelig oplevelse, I kan se tilbage på i mange år!

Dans om bøgen

I Vejle har studenterne en årlig tradition, som finder sted midt på Rådhustorvet. Her danser alle studenterne fra Rødkilde, Rosborg, Campus Vejle og Vejle Tekniske Gymnasium rundt om et lille bøgetræ, som står på Rådhustorvet.

Det er en årlig begivenhed, som hele Vejle by ser frem til og bakker op om. Der bliver sørget for DJ, så dansen om bøgen ikke foregår uden musik. Det er derfor hvert år en kæmpe fest, når mere end 700 studenter mødes og fejrer deres huer på torvet.

Dansk-Studenterkørsel-Vejle

Vild vogntur med Dansk Studenterkørsel

Med en vogn fra Dansk Studenterkørsel er du sikret rammerne for en studenterkørsel i topklasse. Jeres klasse vil få en vogn, som er specialbygget til studenterkørsel. Det vil sige, at der er tænkt på alle detaljer, som er vigtige for en fantastisk studenterkørsel.

Magisk musik

Noget af det første, som skal være på plads, når man skal på studenterkørsel, er musikken! Dansk Studenterkørsels studentervogne har de vildeste højtalere, som virkelig kan skabe rammerne for en fed fest. I kommer til at kunne høres på lang afstand, når I kommer rundt i Vejles kvarterer, og måske endda helt til pendlerne på Vejlefjordbroen.

Dansende drikkevarer

Lige meget om vi taler papvin, champagne, øl eller mokai, så smager det hele bare bedre, hvis det serveres koldt. Derfor er der monteret en køler til jeres drikkevarer på alle vogne fra Dansk Studenterkørsel. Når tørsten nærmer sig – og det gør den tit på en studenterkørsel – så er det bare at række ud, og så er der kolde og lækre drikkevarer hele dagen lang.

Dansk-Studenterkørsel-Drikkevarer

Plads til festligheder dagen lang

Det, der gør en vogntur ekstra festlig, er, hvis der er plads til, at man kan bevæge sig, og har god plads til at stå, så man kan vinke ud til alle dem, man møder gennem hele Vejle. Vores sæder er lavet, så de kan klappes ned langs siderne. På den måde er der mere plads til at danse, hoppe og tage ølbong. Når sæderne er slået ned, er de ret lækre at sidde på. De er nemlig polstrede, så man nemt kan hvile sine ben mellem de mange stop.

I regn og slud springer studenterne ud

På studentervognene, er der presenninger, som kan justeres efter behov. Man kan nøjes med at rulle dem hen over vognen som tag, eller rulle presenningen halvt ned, så der stadig er åbent i siden. I tilfælde af en regnbyge kan man nemt dække hele vognen til – og så har vi sørget for, at der er store ”vinduer” i presenningen, så I fortsat kan kigge ud.

Find vogn i Vejle her

Her kører Dansk Studenterkørsel også

Studenterkørsel i Sønderjylland

Aabenraa | Billund | Esbjerg | Grindsted | Fredericia | Kolding | Ribe | TønderSønderborg | Varde | Vejen | Vejle