Nu er studenterkørslen jo ikke en længere udrejse, men for den forberedte og organiserede elev er det alligevel en tur, som er værd at planlægge og forberede.
Og det er her spørgsmålet dukker op: Hvad skal man tage med på studenterkørslen?
Hos Dansk studenterkørsel har vi sørget for de optimale rammer for jeres studenterkørsel! Det er derfor op til jer at udfylde de rammer, så I kan få en forglemmelig dag, og en kæmpe fest på jeres studenterkørsel!
Her får du en lille guide til, hvad du skal huske at tage med på studenterkørslen – så er du næsten garanteret en helt fantastisk dag!
Husk følgende til studenterkørslen:
1. Musik:
Heldigvis render de fleste nu til dags rundt med et helt musikbibliotek i lommen i form af deres smartphones.
Men selvom man derved er sikker på at huske musik, så stiller den nye teknologi os over for en helt ny problemstilling: Folk der ikke respekterer ”the que”/køen.
Vi anbefaler derfor, at I hjemmefra har husket at lave en playliste – gerne en der tilgodeser både dem der vil høre Christopher, dem der vil høre Kanye, og dem der gerne vil høre Marylin Manson.
På den måde undgår I bedst, at folk i deres fuldskab liiige glemmer ”add to que,” og bare diktatorisk sætter ”Baby” med Bieber på (for femte f-ing gang!!!).
2. Drikkevarer:
Vi har sørget for can cooleren, så nu er det op til jer at fylde den op med jeres go-to party drink!
Vi skal langt omkring, og alt efter hvor tørstige I er, så skal I jo have nok til minimum 10 timer. Det får mange til at tænke, at så må de hellere købe rigeligt ind.
Men husk lige at tage højde for, at man jo også vil få serveret drikkevarer ude ved de mange stop på studenterkørslen.
Det er derfor en god ide lige at snakke sammen i klassen om, hvor meget der skal købes ind af drikkevarer.
Det er ofte sket, at mange i klassen selv har medbragt et par rammer øl/cider.
Gør alle det, så er der hurtigt alt alt alt for meget tilovers, og I kan slet slet slet ikke nå at drikke så meget.
Så hellere gemme lidt til hvis I skal på festival!
3. Pynt til vognen:
Det er jer der bestemmer, hvordan I ønsker at pynte studentervognen. I skal derfor huske at have det pynt med, som I syntes vognen skal styles med.
Bøgegrene er en klassiker, og de er også helt gratis, og kan hentes ude i skoven.
Derudover pyntes der også typisk med flag og balloner, og så selvfølgelig studenterbannere til hver af vognens langsider.
Du kan læse meget mere om studenterbanner her.
Du kan købe alt du skal bruge til pynt, studenterbanner og spas lige her.
4. Skiftetøj:
Når det kommer til tøj, så anbefaler vi helt klart, at du tager noget på, som du føler dig godt tilpas i, men som også kan tåle at blive beskidt.
Det er der nemlig en stor sandsynlighed for, at tøjet bliver under studenterkørslen!
Mange steder i landet er det tradition at køre studenterkørsel efter dimissionen.
Til dimissionen tages der ofte fine billeder, og man er derfor ofte klædt fint på.
Hvid syntes også at være det dominerende farvevalg til dimissionerne landet over.
Hvis man gerne vil undgå at ødelægge sit fine tøj, så anbefaler vi at have skiftetøj med til sin studenterkørsel.
For nogle gymnasier vil der også være tradition for at køre ud og bade, eller hoppe i det lokale springvand. Derfor kan det være nødvendigt at pakke badetøjet, eller et ekstra sæt tørt tøj (til dem, som hopper i springvandet med alt tøjet på).
– og så lige et sidste råd om tøj, som din mor helt sikker er enig i: Husk en varm trøje!
Den er god i tilfælde af, at det bliver køligt hen på aftenen, eller at det begynder at blæse og regne.
På alle Dansk Studenterkørsels vogne er der bagageopbevaring, så du nemt kan tage skiftetøj med på turen.
Under de midterste bænke er der placerede vandfaste bokse, som holdes fast af en metalskinne under turen.
Du kan altså sikkert opbevare tasker og skiftetøj uden fare for, at det bliver smurt ind i alt, hvad der spildes på gulvet af en studentervogn.
(5.) Hvis I vil give den hele armen…
Skal studenterkørslen virkelig tages til helt nye højder, så er det partypakken I skal investere i som klasse.
Den indeholder alt, som man skal bruge til sin studenterkørsel – og mere til.
Foruden klassikere som megafonen, lufthorn og fløjter, så får man også 2 super fede flamingobaderinge med, som selvfølgelig kan bruges, hvis I gør stop ved stranden, men som også kan bruges til ølstafet, stole til ølbowling mm.
Kun fantasien sætter grænser.
I Partypakken finder du også 6 store konfettikanoner, som I kan skyde af i løbet af turen.
Det ser super festligt ud, når hele klassen danser på studentervognen i en regn af konfetti!
Du finder også en hel masse andre skøre produkter i partypakken, som du kan tjekke ud lige her.
Tilbage er der bare at huske sig selv og studenterhuen, så skal I nok få en fantastisk studenterkørsel!