Studenterbanneret til studentervognen er klart en af de sjoveste traditioner, hvor klasserne kan få lov at tage lidt pis på hinanden og sig selv.
Blandt de mange bannere er der klassikere som: ”Hvis huen er blå er den for let at få” eller ”Sammen vi står, sammen vi går, ses på jobcenteret næste år” eller ”Vi havde det let, tak til studienet”.
Uanset hvilket budskab i gerne vil have frem på jeres studenterbanner, så vil man gerne have det til at stå helt skarpt!
Det ville være synd hvis jeres kreative slogan kom til at se sådan ud:
Få studenterbanneret til at stå helt skarpt!
1. Lærred
Fundamentet for et godt studenterbanner er et solidt lærred.
Det skal kunne spændes ud, så man tydeligt kan læse banneret.
En god måde at gøre dette på er ved, at banneret har nogle solide metaløjne i siderne, hvor man kan binde banneret fast til studentervognen og spænde det godt ud.
Skal stoffet ikke trævle i kanten, så er det godt lige at sy et kantbånd langs siden også.
Brug desuden noget ordentligt materiale til jeres studenterbanner.
Det dur ikke at man bruger fx en presenning, da mailingen ikke vil blive suget ordentlig fast til stoffet.
Brug eksempelvis bomuld uden elastin.
2. Maling
Der er heller ikke ligegyldigt, hvilken maling man vælger at bruge til sit studenterbanner.
Vi anbefaler at man vælger en Akrylmaling, som er vandfast.
Det er ret vigtigt at malingen er vandfast, for regner det på banneret, så bliver skriften helt utydeligt, og i værste tilfælde løber malingen også ned på vognen og laver pletter.
Vælg nogle kraftige farver som, Blå, Rød og Sort i akryl, så vil jeres skrift stå tydeligst frem på banneret.
Det skal jo gerne kunne læses på afstand ude i gadebilledet.
3. Lav jeres banner dagen før
Lad være med at bruge kostbar tid på jeres studenterkørsel med at male banner.
Det er bedst at lave studenterbanneret før dagen for studenterkørslen.
Det giver også malingen tid til at tørre ordentligt ind på lærredet, og så er det bare mere slidstærkt mod vind og vejr!
4. Når banneret skal hænges på vognen
Vores erfaringer er, at det er bedst at bruge snor og strips, når studenterbanneret skal sættes på vognen. Det holder bare bedst!
Gaffatape er populært, men det sætter ikke banneret ordentligt fast, og det falder hurtigt af igen.
Tip: I Partypakken kan du finde alt, hvad du skal bruge til studenterbanneret! Tjek det ud lige her
Hvor store kan bannerne være på en vogn fra Dansk Studenterkørsel?
På vores vogne kan du have hele 4 bannere hængende. 2 store og 2 små.
Der er plads til ét stort banner, på hver af studentervognens langsider med målene 80x450cm.
Og så er der plads til yderligere 2 små bannere, som kan hænge på bagsiden, på hver deres side af trappen.
De små bannere kan have målene 80x70cm.
Hvad skal der stå?
Det er naturligvis helt op til jer, hvad I vil skrive! Det er kun fantasien og kreativiteten der sætter grænser!
Her er et par eksempler til inspiration:
”1x dyt og vi drikker, 2x dyt og vi bunder, 3x dyt og vi viser …(Indsæt selv kropsdel) ”
”Giv et dåt. Så tager vi et shot!”
”Vi tager den med ro, Thank God for kvote 2! ”
”Vores promille er højere end vores gennemsnit”
Mere pynt på vognen?
Der skal naturligvis mere pynt på vognen end studenterbanneret!
Af de mere kreative indslag, har vi de seneste år set både oppustelige dukker, får og det der var værre..
(Det får du faktisk også med i partypakken, som kan købes her)
Igen er det bedst at bruge snor eller strips, så I ikke mister jeres flotte udsmykning ude i trafikken.
Af mere traditionelle ting at pynte studentervogn med, kan man bruge balloner og bøgegrene, så skal den studentervogn nok blive rigtig flot!