Du har helt sikkert allerede godt styr på, hvilken farve din studenterhue få, når du har gennemført din ungdomsuddannelse.
Men ved du, at der nu findes hele 18 forskellige studenterhuer?
Studenterhuen er en helt central del af studenterkørslen, og foruden at alle naturligvis har studenterhuen på under studenterkørslen, så er det også her på studenterkørslen at de mange hueregler kommer i spil.
Dem og meget mere kan du læse om her i denne ultimative guide til din studenterhue!
Studenterhuens fødsel
Lad os starte med et historisk perspektiv. Din studenterhue er nemlig del af en gammel tradition, som har udviklet og fornyet sig i over 150år.
Dem som har undersøgt studenterhuens historie mener, at det var ved de nordiske studentermøder i 1800-tallet, at studenterhuen havde sin fødsel.
I 1845 bar svenskerne ved studentermøderne i København alle en hue som var hvid med sort rand og en kokarde i gul og blå. Også nordmændene bar en hue, som var sort og med en kokarde i rød, hvis og blå.
Det lod til at inspirere de danske studenter, som ved næste studentermøde i Norge i 1851 også bar en hat. Selvom den eftersigende ikke lignede den studenterhue vi kender i dag, så blev det begyndelsen til at de danske studenter bar en studenterhue.
Senere i 1856 begyndte nogle studenter på forskellige universiteter at organisere sig omkring at få en officiel studenterhue .
Studenterhuen tager form
Til de næste studentermøder i 1862 have alle de danske studenter enten en hvid eller en sort studenterhue på.
Herfra blev det dog i første omgang den sorte studenterhue, som var dominerende, og senere omkring 1880 fik den sorte hue også den form, som vi kender i dag.
Den hvide studenterhue blev i første omgang indført som en sommerhue, og vandt derfra langsomt indpas blandt studenterne. I en periode var det kvinderne, som bar den hvide hue og mændene som bar den sorte .
Dette ændrer sig dog, og omkring år 1900 bæres den hvide studenterhue af de matematiske og sproglige studenter, mens den sorte bæres af de klassisk sproglige studenter, altså dem som havde græsk og latin .
Under tiden er det dog langsomt blevet den hvide studenterhue, som er blevet mest populær.
I dag er det valgfrit, om man vil have en sort eller en hvid hue, men ofte er det elever med 5 A-fag, som vælger den sorte hue.
Tiderne skifter
Dengang brugte man sin studenterhue i lang tid, ja faktisk helt til man var færdig på universitetet. Studenterhuen var derved både symbol på, at man var en del af en elite (dengang var der ikke mange, som blev student), og på at man derfor ikke havde så mange penge. Man kunne derfor være heldig eksempelvis at få et gratis måltid mad, hvis man bar sin studenterhue . Studenterhuen havde derfor visse fordele, og man bar den derfor i længere tid.
Efter 2. Verdenskrig ændres det langsomt i takt med, at flere og flere bliver studenter.
Med studenteroprøret i slutningen af 1960’erne bliver det totalt no go at bære studenterhuen, som dengang blev set som et symbol på kapitalistisk småborgerlighed.
Først igen i 1980’erne bliver det igen normalt at få en studenterhue. Nu markerer den nærmere det at være blevet færdig med sin uddannelse, end det at være studerende student.
I dag bæres studenterhuen da også kun i ugerne efter studentereksamen, og herefter aldrig igen.
Studenterhuens traditioner
Med så gammel en tradition som studenterhuen, så følger der naturligvis en masse traditioner, både game og nye, samt et lille gram af overtro.
For en gammel myte siger, at tager man en studenterhue på, før man er blevet student, så bliver man ikke student. Det vil simpelthen være at jinx’ den, som man siger i dag.
Der gøres naturligvis en undtagelse, når der skal tages mål til huen, og man skal prøve de forskellige størrelser på.
Ved opmålingen afgøres det også, hvem i klassen som har det mindste og det største hoved. En gammel tradition siger, at de så skal give en kasse øl til studenterkørslen.
Det er desuden en gammel tradition, at man skriver sin sidste eksamenskarakter midt inde i studenterhuen. Men den sidste eksamenskarakter er ikke det eneste der skrives i studenterhuen. Her skriver ens klassekammerater og andre venner nemlig også deres navn eller en lille hilsen. Vil man skrive en romantisk eller fræk hilsen, så siger traditionen, at den skal den skrives inde under svedremmen.
Nye traditioner
De nyere traditioner, som knytter sig til studenterhuen er klart blandt de sjoveste.
Eksempelvis skal dem som kan skrive 12 i studenterhuen ”straffes” på studenterkørslen, hvor de skal løbe efter studentervognen fra det første stop til det næste på studenterruten.
Og så er der jo alle reglerne om klip, bid og hak i studenterhuen. De er først kommet til fra 90’erne og frem .
Der er et hav af sjove regler, som knytter sig til studenterhuen.
En af de mest brugte er firkanten, som klippes i svedremmen, hvis man har drukket en hel kasse øl på under 24 timer.
Da ølkasserne gennem tiderne har skiftet størrelse, og da mange slet ikke drikker øl, så gør mange det, at de tegner streger på armen, for at holde styr på, hvor mange genstande de har drukket. På den måde samler de sammen til at kunne klippe en firkant, med genstande svarende til en kasse øl.
I svedremmen må man også klippe en trekant, hvis man har set solopgangen efter en studenterfest.
Og så er der bølgen, som må klippes, hvis man har været ude og svømme med sin studenterhue på. (Nogen vil sige at man KUN må have studenterhuen på, men vi ser, at mange gradbøjer reglerne lidt på dette punkt)
De skøreste regler
Der findes mange tossede regler, som samtidig er rigtig sjove. Vi har dog aldrig oplevet dem komme i spil på nogen af vores studenterkørsler, men du kan jo selv dømme, om du tror nogen i din klasse kan præstere følgende:
Hvis man kommer på hospitalet til udpumpning, så siger reglerne, at studenterhuens skygge skal tages af. Men scorer man sygeplejersken, vel og mærke mens man ligger til udpumpning, så skal også remmen af studenterhuen.
Så hold øje med studenterhuer, som mangler både skygge og rem, de har sikkert en rigtig spændende historie at fortælle.
Hvis det hvide ydrebetræk er fjernet fra studenterhuen, så har studenterne, altså ifølge huereglerne, scoret sin lærer.
Selvom det selvfølgelig er godt scoret af studenten, så er det lidt små ulovligt for læren, og derfor tror vi næppe vi kommer til at se mange af den slags studenterhuer.
Nu er du helt sikkert sat godt ind i historien om din studenterhue, og nu kender du nogle af reglerne, som kommer i spil på studenterkørslerne.
Traditioner ændrer sig hele tiden, og der kommer nye til hvert år. Vi hører gerne fra dig, hvis du kan tilføje nogle sjove nye traditioner til vores guide.
Tilbage er der bare at glæde sig til den store fest, som venter forude, når du får sat studenterhuen på hovedet.
Glæd dig!
Kilder
Glenstrup, Christian og Børge R. Larsen: Studenterhuens historie. Uddan.hi., 1999 s. 37-48
Interview med uddannelseshistoriker Keld Grinder-Hansen på www.bt.dk, 24. jun. 2016, af Fie West Madsen.