Sæt jeres eget præg på vognen med sjove bannere

Sørg for at giv den gas med udsmykningen
Sørg for at giv den gas med udsmykningen

Studenterkørsel er en traditionsfyldt begivenhed som alle afgangselever på en gymnasial uddannelse får lov at prøve. Det er en dag i traditionernes tegn og en af disse, er hvordan og hvorledes klassen skal pynte vognen for at sætte sit eget præg.

Masser af tid og ingen stress

Vi afsætter altid tid til jer i køreplanen, til at pynte vognen. Det vil sige, at vi kommer i god tid inden vi skal køre fra det første stop på jeres kørerute. På den måde, har i god tid til at hænge jeres pynt op på vognen og finde jer til rette i ladet med jeres ting. Her har I også mulighed for at snakke lidt med jeres chauffør og måske få ham til at hjælpe med at hænge bannere på lastbilen.

Det er kreativiteten, der sætter grænsen

Vi har kørt studenterkørsel i mange år og har af samme årsag set rigtigt mange forskellige udsmykninger og bannere. Jo mere I kan være, jo bedre. Vi synes kun det er fedt, jo mere opmærksomhed vi kan få med jer i ladet, når vi rammer centrum af byen og kan få folk til at kigge sig over skulderen for eksempelvis lige at se, hvad der står på jeres banner.

Vi har efterhånden set det meste igennem årene. Alt fra oppustelige dukker og tørresnore med klassens undertøj til badedyr og mærkelige flag. Det er simpelthen kun jeres fantasi og kreativitet, der sætter grænsen. Det mest normale og traditionsrige er dog bøgegrene og et kreativt banner med en sætning eller illustration, der beskriver jeres år på uddannelsen.

Banner-4

Brug strips og ikke gaffatape.

For at få jeres pynt til at hænge ordentligt fast på siden af vognen, anbefaler vi klart at I bruger strips og snore. Vores tidligere erfaringer siger, at de ting der er sat fast med gaffatape, er faldet af allerede inden vi er kommet ud af den første indkørsel – og til trods for at pynten er faldet af, sidder der stadig gaffetaperester på vognen som er umulige for chaufføren at få af, når han skal gøre den ren om aftenen. Derfor beder vi jer om at bruge strips og snore. Der er nogle praktiske kroge/øjer beregnet til at fastgøre jeres pynt på.