Sikker opbevaring af dine ejendele

Alle vores vogne har Bagageopbevaring
Alle vores vogne har Bagageopbevaring

De fleste medbringer baggage til studenterkørselen. Desværre ender det ofte med at falde ned fra bænkene og blive vådt og trådt på under festen.
Hos Dansk Studenterkørsel har vi derfor fået monteret baggage opbevaring, så du nemt kan medbringe både skiftesko, badetøj og en ekstra trøje.

Sikker opbevaring

Baggageopbevaringen er placeret under sæderne i midten, hvor du kan anbringe dine ejendele i en solid boks, som holdes på plads af metalskinner. Dette sikrer at boksen ikke glider rundt under kørslen, og placeringen under sæderne gør, at der ikke kan spildes ned i boksen.
Boksene er støbt i solid plast, som gør dem nemme at rengøre, men også sikrer at de ikke går i stykker, såfremt I skulle komme til at sparke til dem midt i jeres vilde moves.

Lyt til din mor og tag en ekstra trøje med

Hvis du før var i tvivl om, hvorvidt du skulle medbringe skiftetøj eller en ekstra trøje, så tøv ikke længere, for du kan roligt tage din yndlingstrøje eller jakke med, uden at den bliver druknet i øl og shots.
Vi håber selvfølgelig det bliver et aldeles fremragende vejr, når vi skal køre studenterkørsel, men det kan alligevel godt bliver køligt ude på vejene og hen på aftenen.
Måske I også vil ud og bade, og her kan det også være praktisk at anbringe håndklæde og vådt badetøj i en vandtæt boks, så det ikke drypper ud over det hele.

Kreativ opbevaring?

Boksene kan naturligvis også bruges til meget andet end tøj, og I kan derfor også sagtens bruge boksene til opbevaring af drikkevarer. Nu er alle Dansk Studenterkørsels biler jo selvfølgelig udstyret med et super lækkert køleanlæg, men kan I bare ikke få nok af kolde øl, så kan I også fylde boksene med isterninger og øl, hvilket klart kunne udgøre et instaworthy billede.