Studentervogne bookes nu for 2021

– aldrig før har bookingsæsonen startet så tidligt!

Kalenderen siger Januar 2019, men allerede nu har vi modtaget de første bookinger for 2021!
Det er helt crazy!!
Men det betyder også for dig som nu er midt i 1.g og bliver student i 2021, at du skal til at tage fat på din klasse, hvis I skal nå at booke en af Dansk Studenterkørsels lækre og top tunede studentervogne.
At vi allerede nu modtager de første bookinger for 2021 varsler nemlig om, at sæsonen 2021 hurtigt vil blive booket op.

Derfor skal du være ude i god tid!

Tager man hul på snakken om at booke studentervogn i klassen i god tid, så får man også hurtigere en ide om, hvad man skal lede efter, og hvad klassen har behov for.
Det er vigtigt, at I forventningsafstemmer og bliver enige om beslutningen i klassen, før I booker jeres studentervogn.
Jo hurtigere I kommer i gang, jo hurtigere får I også booket, og derved sikret jeres vogn til jeres studenterkørslen.

De populære datoer

Man kan i princippet køre studenterkørsel alle dage i ugerne efter, at I er blevet studenter. Men for mange er det vigtigt, at studenterkørslen køres i studenterugen, og nogle klasser er derudover også bundet af, at der på deres skole er tradition for at studenterkørslen køres lige efter dimissionen.
Det gør i sagens natur, at nogle datoer er mere eftertragtede end andre.
Vil man have en af de populære datoer til sin studenterkørsel, så skal man booke vognen i god tid!
De mest populære datoer er torsdag, fredag og lørdag i studenterugen. Studenterugen er den uge, hvor de sidste eksamener afholdes, og man får studenterhuen på.
Det er næsten altid i den sidste uge i juni, at studenterkørslerne afholdes, men det er først 100% sikkert, når undervisningsministeriet har offentliggjort eksamensplanen.

Hvad nu hvis vi kommer til at booke en forkert dato?

Vi kan ikke love, at I kan flytte jeres studenterkørsel til en helt bestemt dato, hvis I har booket en vogn på en forkert dato.
Vil man eksempelvis flytte sin studenterkørsel til fredag, som er den mest populære dato, så er der en risiko for, at vi allerede er fuldt bookede på fredagen.
Vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe jer, og det vil næsten altid være muligt at rykke kørslen til en senere dato, eksempelvis i juli.

Dilemmaet for mange klasser er derfor: Skal man booke i god tid, og være sikker på en vogn, eller skal man vente til undervisningsministeriet har offentliggjort eksamensplanen, så man er sikker på, hvilken dato man skal booke sin studenterkørsel?

Vi kommer til løbende at modtage en masse 2021 bookinger, så derfor er du velkommen til at kontakte os, for at høre, hvad status er på en bestemt dato.

Hvordan booker vi en studentervogn hos Dansk Studenterkørsel?

Det er heldigvis super nemt at booke en studentervogn på Dansk Studenterkørsel!
I første omgang opretter du dig, hvorefter du modtager et login til dit unikke tilbud.
I dit login kan du se dit unikke tilbud på studenterkørsel, og du vil også kunne se priserne for de andre datoer, og derved sammensætte din studenterkørsel, helt som du vil.
Det er helt gratis og uforpligtende at oprette sig, og modtage et tilbud. Det er først, når du vælger at klikke ”BOOK”, at du booker din vogn.