Smuk, traditionel studenterkørsel i Svendborg
Kommer man fra Svendborg Gymnasium kender man helt sikkert til Fyns flotte traditionelle design, og er allerede nu klar over, at studenterkørsel i Svendborg og omegn er en oplevelse man sent vil glemme, og nødigt vil gå glip af. Lad os tage jer med på en fed og festlig tur i den smukke havne- og søfartsby, der med sine 27.000 borgere er Fyns næststørste by efter Odense.
Svendborg er en by der ikke alene har vedligeholdt den smukke, ægte danske arkitektur, og kunne i 2003 fejre sin 750-års fødselsdag! Er man interesseret i virksomheds-historik, er Svendborg også fødested til det, der senere gik hen og blev Danmarks største virksomhed, A. P. Møller-Mærsk A/S, der med sin enorme omsætning i 2015 på næsten 3 milliarder kroner, er kendt i de fleste havne i verden, hvilket ikke kommer som en overraskelse.
Gør din studenterhue klar til bidemærker, klip og blæk, og kør gennem de idylliske små gader gennem byerne, mens i fyrer den max af, får festet igennem og drukket en vognfuld ølkasser, og selvfølgelig masser af shots! Hvis dig og din klasse kører jeres studenterkørsel I Svendborg eller omegn med Dansk Studenterkørsel, kan vi love jer at I kan være sikre på at opleve fantastisk flotte og traditionelle omgivelser, rig mulighed for shopping, masser af lækker mad og allervigtigts, alkohol i lange, lange baner!
Fest og natteliv i Svendborg
Når jeres tur i studentervognen er slut og de sidste øl drukket, er det ikke sjældent, at der er stemning for at feste videre på en bar, diskotek eller club i en af de byer man kørte rundt og råbte i. Stemmer din klasse også ja til at holde festen kørende, er der rig mulighed for at få drukket videre bl.a. hos de typiske barer der kan findes i byer overalt i Danmark, som Crazy Daisy eller Heidis Bier Bar, begge steder er populære, festlige steder, med god stemning og ordentlige priser på drikkevarene.
Leder I efter et sted der er en smule mere nede på jorden, med live-musik og rustikke omgivelser, kan I vælge at besøge Kammerateriet med en central placering i Svendborgs gamle skibsværft og danner rammen for et hyggeligt samlingssted.
Mad og drikke
Som Sydfyns hovedstad, er Svendborg selvfølgelig fyldt med spændende oplevelsesmuligheder, også for de nybagte studenter der skal til at ræse rundt i byens gader og råbe, drikke og vise bryster til forbipasserende biler.
Hvis i uheldigt nok, ikke har fået stillet sulten ordentligt i løbet af jeres studenterkørsel, er der i Svendborg og omegn rig mulighed for at fikse dette lille problem. Selvom man får snacks og madder mm. hos klassens forældre man kort besøger i løbet af kørslen, kan det være svært af få et ordentligt måltid mad… udover den enorme mængde flydende brød der bliver drukket i vognen ;). Vi har derfor en lille guide til, hvor man eventuelt kunne tage hen for at få stillet sulten, og endda få en udsøgt kulinarisk oplevelse med i købet.
Har dig og klassen har fået nok af den kedelige, typiske hverdags fast-food fra Mc Donalds eller Burger King, men har stadig lyst til en stor, velsmagende burger med hjemmelavede fries? Hos Jettes Diner er de kendte for deres lækre hjemmelavede burgere, og desuden friske vegetar-retter, så alle kan få noget godt i maven.
Cafeen bruger desuden masser af økologiske og danske råvarer, og har Refood-mærket, hvilket betyder at al madaffald genanvendes til produktion af biomasse, gødning og grøn energi. Så selv hvis i ikke kan spise helt op, går resterne til et godt formål, og bliver ikke blot smidt i skraldespanden. Leder man efter noget lidt mere specielt, er der mange mindre restauranter og cafeer i Svendborg og omegn, der byder på alt fra god gammeldags dansk mad, franske delikatesser og retter, til gamle rustikke kroer og fine restauranter med stort udvalg af kulinariske oplevelser.
Man kan f.eks. besøge Café Æblehaven, restaurant ved Valdemars Slot. Kom og føl dig som en prinsesse, mens der nydes udsøgt mad og vin på et vaskeægte dansk slot, der er bygget af kong Christian d. fjerde til hans søn Valdemar. Leder man derudover efter en madoplevelse der ikke blot består af at sætte sig ned ved et bord og bestille fra en menu, kan man i slutningen af juni besøge Kulinarisk Sydfyn, en madfestival, hvor der hvert år er mulighed for at få smagt på en masse forskellige lækre delikatesser og råvarer fra alt mellem himmel og jord.
Når nu sulten er stillet, og hvis i ikke har fået hinanden drukket helt i gulvet endnu, kan dig og din klasse f.eks. besøge et af Fyns destillerier, og få smagt på et utal af godt hjemmebrygget dansk whiskey, gin, rom og frugtbrændevin.
Hos Aqua Vitae er det første danske destilleri til at producere frugtbrændevin ala eau-de-vie, eller “water of life” på fransk, hvilket består af fermentering og dobbel destillering, hvor resultatet normalt er klart og har en svag smag af frugt. Smag bl.a. på destilleriets kendte æblewhiskey og lækre aperitif Pomó, en drik man gerne nyder før måltidet.
Derefter kunne man tage ud til mikro-destilleriet Mosgaard Whiskey, hvor destilleriet er specialbygget til det mål, at producere den perfekte Whiskey, men under danske betingelser. Målet er ikke helt nået endnu, og der er heldigvis meget andet at komme efter. Du kan f.eks. prøve deres smagfulde young malt eller kendte økologiske gin.
Er man stadig ikke drukket helt i hegnet, kunne man til slut tage hen og besøge Nyborg destilleri, som ikke er Danmarks største mikro-destilleri uden grund, for her produceres der både whiskey, gin og rom. Den ældste whiskey har lagt på fad siden 2009! Vi håber I er klar med en saks, for efter et besøg på destilleri i Svendborg kunne det snildt tænkes, at halvdelen af klassen må køre rundt og skamme sig med et hak i skyggen af studenterhuen resten af turen ;).
Musik og shoppingtur
Er i glade for musik? (hvem er ikke?!), er studenterkørsel i Svendborg perfekt for dig og din klasse. Svendborg holder nemlig havnefest hver sommer den første weekend i juli, hvor store danske kunstnere kommer og spiller stemningen op i hele byen, og festen bliver fejret med masser af liv og glade mennesker.
I 2017 kan man f.eks. Opleve Johnny Madsen og Lars Lilholt på scenen, og der kan bestilles VIP-billetter hvor der er adgang til både VIP-lounge, en lækker menu og specialøl, cocktails, vin eller drinks efter eget valg. Find dine billetter til Svendborg Havnefest her, og skrål med på alle de kendte danske sange hele dagen, så alle fiskene i Østersøen må sove med ørepropper i og klage over de larmende, irriterende naboer!
Er I på noget tidspunkt usikre på, hvad I vil efter eller under jeres kørsel i Svendborg, kan klassen bare besøge byens velkomstcenter, hvor de står klar med forslag til hvor festen i virkeligheden burde flyttes til. De sælger desuden lækre hjemmelavede chokolader og vin, hvis I mod forventning, skulle stå og mangle.
Som titlen siger, er der udover masser af mulighed for druk, også rig mulighed for shopping. Tag f.eks. på strøgtur gennem byens små søde gader og gør et kup. Er pungen næsten tom pga. alle de ølkasser der et blevet købt ind til studenterkørslen? Så er det også muligt at tage på shopping-spree i byens genbrugsbutikker.
Gå på skattejagt mellem gamle tegneserieblade og bøger, køb den perfekte sofa, som I ikke lige kunne finde i Ikea, og gør det store kup pga. at en eller anden ved et uheld kom til at give sin mormors dyre arvestykke væk til genbrug. Så er der stadig råd til nudler og Burger King. Genbrug bliver igen og igen moderne, så gør som Macklemore og “pop some tags!”