Herlig studenterkørsel i Hobro
Studenterkørsel er en vigtig dansk tradition, der symboliserer de studerendes skift fra teenager til voksen. Om man kører sin vogntur i Aarhus, på månen eller i Hobro, så er der altid særlige regler og traditioner for, hvordan man opfører sig på sin studenterkørsel, hvad der skal gøres ved huen i diverse situationer, samt hvem der skal give øl til klassen og hvorfor.
Skal du køre din studenterkørsel i Hobro, kan vi hos Dansk Studenterkørsel love dig og din klasse en festlig vogntur, med masser af muligheder for både at drikke og feste videre. Selv efter jeres tur er slut, kan I fortsætte med at fyre den maks af hele natten!
Den smukke nordjyske købstad med sine 12.000 indbyggere, og det passende slogan: “I Hobro er der godt at bo”, befinder sig i bunden af Danmarks længste fjord (35 km), nemlig Mariager fjord. Byen er hjemstavn for Troels Abrahamsen, forsanger i det danske rockband VETO, der både har været nomineret og vundet flere danske musikpriser siden deres gennembrud i 2004.
Hobro ligger desuden tæt på Fyrkat vikinge-center og borg, der er en af de fire Danske vikingeborge der blev bygget omkring år 980, formodentligt af den daværende Danske konge. Borgen var ikke alene bygget af militære formål, men fungerede også som sin egen lille landsby, da man også har kunne konstatere at både kvinder og børn boede der, efter diverse rester af redskaber er fundet inden for borgens volde.
Så skal der drikkes!
Studenterkørsel = druk, og Hobro er den perfekte by til dette formål, særligt pga. den årlige Hobro ølfestival der fejres i juni, og består af mere end 10 timer med livemusik, lækker mad og selvfølgelig masser af velskænket øl! Smag på både udenlandsk eksotiske øl, god gammeldaws lokalbryg, eller de globalt kendte Danske ølkonger som Carlsberg og Tuborg. Du går ikke hjem med en tør hals, hvis du besøger Hobro ølfestival!
Kører dig og din klasse uheldigvis en dag, hvor festivalen endnu ikke er skudt i gang, så fortvivl dog ikke! Hobro er rig på specialbutikker med øl til enhver smag, tjek f.eks. Bies Restaurant, som er tilknyttet Bies Bryghus, hvor de i flere år har brygget deres egne øl lokalt, og som du kan smage i restauranten. Prøv øl med eftersmag af både lakrids, chokolade og karamel, og nyd den lokalt-opkaldte “fyrkat”, en tysk inspireret mørk pilsner.
Er du mere til vin eller de lidt stærkere sager, har Hobro også styr på det. Besøg Hobro vinhandel og osteri, der udover vin og specialøl, sælger delikatesser som eksotiske oste, chokolade og røget kød, hvis man under studenterkørslen er blevet en smule gastronomisk eventyrlysten.
Tæt på Hobro, lidt udenfor Mariager dyrker ægteparret Bogner deres egen vin på vingården Semsøgård, og har været i gang i 18 år. Vinen kan købes direkte på vingården eller i SuperBrugsen Mariager.
Er det snaps du er til, kan man både i lokalbutikker og hos turistbureauet købe både rosensnaps og Dr. Nielsen snaps, der originalt blev udviklet af en lokal doktor i 1800-tallet, og skulle angiveligt have været godt mod lidt af hvert, måske dog ikke lige tømmermænd.
Sommertid i Hobro
Nogle studenter kommer så meget op at køre under studenterturen, at de trænger til at køle ned igen. Heldigt nok ligger der ikke mere end 10 minutter fra centrum af Hobro, en lækker sandstrand med både badebro og toilet. Stranden kaldes Sildehagen, og de omkringliggende bakker er perfekte at slappe af og drikke øl på, mens klassen smider tøjet og hopper i vandet.
Vi håber der er skønt vejr på jeres studentertur i Hobro og omegn, så I også vil kunne nyde bølgerne og en frisk dukkert ved Sildehagen. Bare pas på at huen ikke sejler væk, for om end den er blå, rød eller en helt tredie farve, så er den et vigtigt minde med alle sine bidemærker og noter, når I om 10 år tænker tilbage på de oplevelser I har haft sammen som klasse.
Sommertid er istid, og nyder du som de fleste andre danskere også en god gammeldags isvaffel, med kugler, softice, guf og flødebolle, er du heldig. Hobro har nemlig deres eget mejeri, der dog startede op med at producere mælk og ost, men også i dag velsigner de heldige beboere med den lokale Vebbestrup Flødeis. De har is til både bryllupper, barnedåb, fødselsdag samt flotte islagkager, der vil sætte prikken over i’et til ethvert arrangement. Har du en sød tand og er vejret en lille smule lummert når I kører rundt i jeres vogn i Hobro, smut da forbi Vebbestrup mejeributik, og prøv deres lækre hjemmelavede softice.
God mad og natteliv
Efter jeres vogntur er det selvfølgelig tid til at få andet i maven end øl, shots og vennernes huer, så ønsker I f.eks. at finde en restaurant eller cafe i nærheden af Hobro, har I her et par forslag. På Cafe K er der noget for enhver smag, de har både alt godt fra havet, lækre danske retter, og store velsmagende burgere med fries.
Kom og oplev de flotte omgivelser og den hyggelige atmosfære hos en af Hobros bedste spisesteder. Man kan desuden holde både jule- og nytårsfest på cafeen, hvis I en dag får lyst til at vende tilbage og mindes jeres fede studentertur i Hobro. Hvis vejret er godt, og I hellere vil sidde udenfor og nyde solen og det gode selskab, så tag et smut forbi Den Blå Fisk, hvor der er masser af events og live musik, samt et godt udvalg af både lune retter, øl, vin og isvafler.
Er dig og klassen mere til sushi eller en stor utømmelig chinabox, så kan I tage på Fu Lin restaurant, med den velkendte kinesiske buffet bestående af alt fra indbagte rejer og oksekød, til nudler, suppe og ris. De har derudover både mongolian barbeque, og en stor flot sushi buffet, samt kaffe, te og is med krymmel og karamelsovs til dessert.
Er maven fuld skal festen da sparkes i gang igen, og dette kan gøres flere steder i Hobro og omegn, f.eks. kunne I besøge Pigernes Kro, hvor du godt nok skal være fyldt 25 år for at komme ind til lørdagsfesterne, men derudover er der ingen grænse! Kroen har ofte festlige events, god stemning og byder på øl i lange baner.
En alternativ mulighed til et sted at køre festen videre til den lyse morgen, er Buddy Holly, som er opkaldt efter den amerikanske rock’n’roll sanger Charles Hardin Holly. Fest som de store rockstjerner fra 50’erne, og drik dig i gulvet blandt festlige omgivelser, hvor dig og din klasse med sikkerhed ikke vil gå tørstige hjem.