Studenterkørsel Skanderborg

Smuk Studenterkørsel i Skanderborg

Skanderborg, der tidligere er blevet kåret til årets by er især om sommeren et fantastisk og festligt sted. I juni bliver den varme årstid skudt i gang med en studenteruge, hvor de 3. års studerende fra Skanderborg Gymnasium og Skanderborg-Odder Center for uddannelse alle skal køre studenterkørsel og i august peaker det hele med Danmarks næststørste musikfestival; Skanderborg festival, som også går under navnet Smukfest.

Allerede under studenterugen, er forberedelsen og opstillingen gået i gang til Smukfest , så man kan i den grad mærke den festlige stemning, når man suser igennem den flotte bøgeskov i studentervognen.

Fest igennem bøgeskoven

I det hele taget er Skanderborg en privilegeret by hvad angår naturomgivelser. Udover den dejlige bøgeskov, er Skanderborg også kendt for den smukke Skanderborg Sø. Søen omgiver den centrale del af byen og udsigten fra Skanderborg Kulturhus er ikke til at tage fejl af. Kulturhuset ligger lige ved siden af byparken, som oftest er et sted man stopper på sin studenterkørsel. Byparken ligger lige ned til søen og der er rig mulighed for at bade eller bare tage en slapper i græsset, hvis man har brug for det. Der er desuden også en volleybane, hvis studenterne skulle have lyst til en allersidste dyst inden deres veje skilles efter 3 års sammenhold.

Mange af eleverne, der går på Skanderborg Gymnasium og Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, kommer udover fra midtbyen, fra de små landsbyer, der ligger rundt omkring Skanderborg. Der er mange der kommer fra blandt andet Ry, Hylke, Stilling og ikke mindst Tebstrup. Det vil sige, at man tit skal vidt omkring når man kører studenterkørsel i Skanderborg. Man får derfor en helt igennem smuk kørsel og det giver anledning til fx at lave et stop på kørslen ved en af Danmarks højeste punkter; Ejer Bavnehøj, som ligger ved netop Tebstrup.

Festlig stemning i Skanderborg

Studenterkørsel i Skanderborg kræver selvfølgelig også en tur op og ned af hovedgaden Adelgade. Her kan klassen virkelig gøre opmærksom på sig selv med god stemning og hilse på menneskerne i Skanderborg. På Adelgade kommer man forbi Ole Lund Kirkegaard monumentet som er en dedikation til børnebogsforfatteren, der voksede op i Skanderborg. Ole Lune Kirkegaard stod blandt andet bag Gummi Tarzan, Otto er et næsehorn og Orla Frøsnapper.

Man kommer også forbi det nye spisested Valby Bakke, der er ejet af sangeren fra De Eneste To, Peter Sommer. Peter Sommer er født og opvokset i Skanderborg og blev desuden selv student på Skanderborg Gymnasium.

Når studenterkørslen er slut og man har været rundt og besøge alle forældrene, er det nærliggende at festen fortsættes på Walters musikcafé, der er en del af Smukfest. Her kan man være heldig at støde ind i en koncert, da der ugentlig er live musik på caféen.
Hvis man hellere vil feste videre i Aarhus er det super nemt at tage toget fra Skanderborg station ind til Aarhus Banegård.