Studenterkørsel med tømmermænd og fest i Esbjerg

Den sydsjællandske havneby er Danmarks femtestørste, med et indbyggertal på mere end 72.000 mennesker, og om huen er rød, blå, sort eller en hel fjerde farve, har du ret til en fed oplevelse når du bliver student og skal ud og køre studenterkørsel i Esbjerg.

Kommer du fra Rybners eller Esbjerg Gymnasium kender du nok allerede byens motto: “Rask må det gå”, og rask skal det nok også komme til at gå, når man fræser op og ned ad Esbjergs gader. Med en øl i hånden, et kampråb på tungen, og med bar røv ud mod de dyttende biler, der om de vil det eller ej, er del i festlighederne på denne særlige dag, deri ligger belønningen for flere års slid og slæb (og selvfølgelig overhovedet ingen lange nætter brugt på både wikipedia og studienet )! 😉

Som student studerede du jo helt sikkert konstant, og havde slet ikke tid til druk… hvem prøver vi at narre? Man starter da om torsdagen, eller “lille fredag”, og har tømmermænd hele weekenden igennem. Perfekt for studenter i Esbjerg er det derfor, at byen er hjem til fabrikken hvor selve gudernes nektar brygges. Jeg snakker selvfølgelig om Cocio. Den nationale hangovermad i Danmark er helt sikkert pizza, og en kold flaske Cocio. Det er noget enhver festglad student kan blive enige om!

Fyr den af til Esbjerg Rock Festival

I starten af juni kan man, hvis man er til fed musik og stemning, opleve Esbjerg Rock Festival som allerede har holdt sit 25 års jubilæum i 2015. Tidligere har festivalen haft besøg af både kendte stjerner som Gnags og Dizzy Mizz Lizzy, men er også fødested for fremtidige stjerner som f.eks. de unge metalstjerner fra Aphyxion, der som det yngste band nogensinde spillede på Wacken open air, og ikke alene har taget Danmark med storm, men er blevet kaldt “frælserne af melodisk dødsmetal” og “et af de mest spændende bands i Europa” i heavy metal-magasinet Metal Hammer.

Er du til heavy metalmusik og fed rock, er Esbjerg klart et godt valg for dig til din studenterkørsel, og du kan være sikker på at få en oplevelse for livet, når du cruisder ned ad gaden, med øl i hånden mens du headbanger, og kaster håndtegn til den vilde musik.

GAME Streetmekka Esbjerg

I Esbjerg går man meget op i sundhed, fritid og ungdom… men ikke på den strenge, kedelige gammeldags måde. I stedet for skræmmekampagner eller sukkerafgift, har man i stedet valgt at bygge et asfalteret gadeidræts- og kulturhus, kaldet GAME Streetmekka. Bygningen er en cirkulær bygning med træningsområder for både street dans, basketball, parkour og fodbold. Desuden er der et stort område med ramper og sjove geometriske former samt forhindringer til dem, der er vilde nok til at køre rundt på hjul.

Om det er stunts på cykel, rulleskøjter eller skateboard gør ingen forskel, pladsen er til dig! Er du interesseret i at tjekke GAME Streetmekka ud på instagram, så tjek #Weloveasphalt og se de hundredvis af fede billeder, domineret af ungdom, street kultur og frihed. Der er altid gang i den og masser af aktiviteter at være del af. Om du foretrækker Mc Donalds eller Burger King, Små sure eller Gajol, så er der helt sikkert en fed aktivitet for dig hos GAME Streetmekka Esbjerg. Kom og træn, lej, lær og bare vær dig selv!

Så skal der festes i Esbjerg!

Som det første, er det blevet en tradition for studenter i Esbjerg at skynde sig, gerne som de første, hen til Rytterstatuen af Christian d. Niende. Christian d. Niende, var faktisk også Esbjergs grundlægger. Her samles både blå, røde og sort-farvede huer sig og danser om statuen, mens der synges om at deres hue selvfølgelig har den eneste rigtige farve. Nogle studenter har endda bevæget sig ud i at bestige den høje statuen. Ikke alene for at sidde ved foden af hesten, men nogle helt oppe PÅ hesten, for derved 100% at kunne claime statuen til deres skole, hue-farve, klasse eller lign.

Er du modig nok til at gøre krav på denne store ære? Vi foreslår dog at man passer på med at bestige metalheste, og i stedet holder sig til hestevognen og en kasse dejlige kolde øl. Har man ikke fået festet helt igennem på turen, er der masser af fede diskoteker, barer og klubber man kan fortsætte hos i Esbjerg og omegn. Der er både steder for folk der foretrækker høj bas, dubstep og lækre drinks og rockmusik samt en kold special-øl, samt alt ind imellem.

Vil man hellere fokusere på at danse eller blot gøre alkoholbestillingen lettere for en mindre gruppe kammerater, kan ”Den Niende” være perfekt for dig, efter studenterkørslen.

Hos natklubben “Den Niende” kan man bestille bordpakker indeholdende shots, alkohol samt noget at blande op med (juice eller sodavand) til en hel aften for 4-8 personer. Man slipper således for at skulle slås i baren over at få lov til at bestille halvdelen af aftenen. Desuden er der DJ og liveoptræden, samt lækre lyseffekter at danse og feste rundt i. Er det lækre babes man leder efter, når man tager i byen for at drikke og feste, er Pioner bar stedet du leder efter. Udover at du også her kan bestille de nemme bordpakker, har de strip hver torsdag til dem der ønsker at have en lidt frækkere bytur. 😉

Efter fest har man da fråder på

…Men hvad skal man så spise? Den mest populære tømmermandsmad i Danmark er som sagt pizza og cocio, men hvad er der ellers i Esbjerg og omegn af kulinariske vidundere til den lidt mere krævende gane? I er jo blevet studenter, og denne uge bliver der brugt lidt ekstra af pengepungen. Det første sted vi anbefaler er derfor Esbjerg Streetfood, hvor de sælger eksotisk mad, til det man i Danmark vil kalde meget få penge. Hvis du tager til de respektive lande, hvor maden oprinder fra, så er det nok endnu mere studievenligt!

Er du mere til store bøffer, burgere og amerikansk stemning, har Esbjerg da også en perfekt restaurant-mulighed i “Butcher American Steakhouse” , hvor maden serveres på stentallerkner på en rustik og indbydende måde og med passende tilbehør. Restauranten er desuden den 5. Bedste i hele Esbjerg, så trænger du til at opgradere din normale hangover junkfood, er en burger fra butcher helt perfekt!

Vil man hellere prøve noget nyt, nu man allerede er i gang med at feste løs til en af livets fedeste oplevelser, kunne vi foreslå “Det Arabiske Køkken” hvor man, sjovt nok, kan prøve lækker autentisk mad fra mellemøsten. Restauranten er desuden vegetarvenlig og kødet halalslagtet, så har man en klasse med mange studenter med forskellig smag, så er dette et perfekt sted for jer og vil være med til at gøre jeres dag og studenterkørsel uforglemmelig.

Genbrug og markeder

Som student på SU er man storforbruger af nudler og IKEA produkter, der skal spares på det unødvendige, så man kan tage i byen til weekenden! I Esbjerg kan man ofte være heldig at gøre et kup på et af de mange markeder, der holdes om sommeren. Helt fra maj til oktober bliver der holdt bagagerumsmarked hver første søndag i måneden, og man kan selv være med ved blot at bestille en plads…så kan du måske komme af med noget af dit gamle tøj så du har lommepenge til noget nyere og måske mere moderne!

Markedet har stor fokus på, at det der sælges har været brugt privat, og hverken er nye eller gamle produkter fra en butik, en tupperware eller er helseprodukter. Der er gratis entré og markedet har tit besøg af mange spændte turister, der lige som dig, kommer for at gøre årets kup. Læs mere om markederne her.

Lyder studenterkørsel i Esbjerg som noget for dig og din klasse? Så skynd dig at scrolle ned her på siden og booke i dag! Vognene bliver hurtigt revet væk af velforberedte studenter, og Esbjerg er et utroligt populært mål til især studenterkørsel!