chauffør

Er du vores næste Chauffør?

Bliv en del af Dansk Studenterkørsel
 

Som DSK Driver bliver du en del af Danmarks stærkeste chauffør crew!

Hos Dansk Studenterkørsel lægger vi vægt på at alle vores chauffører går op i at yde den højeste service for vores studenter.
De skal komme til tiden, overholde klassernes køreruter og så skal de sørge for at klassen føler sig i trygge hænder igennem hele dagen.
Som chauffør for os, spænder din rolle derfor langt ud over, blot at køre en lastbil.
Du får en stor indflydelse på de unge menneskers største dag i deres liv!
Derfor har du også et stort ansvar, både hvad angår sikkerhed, service og godt humør.
Vi stiller nogle af markedets mest eftertragtede studentervogne til rådighed – specialopbygget kun til studenterkørsel.
Dvs. de er spækket med udstyr til at skabe den optimale fest for de nybagte studenter.

Derfor afholder vi hvert år, inden sæsonen går i luften, 2-3 chaufførmøder, hvor årets “dreamteam” bliver sat.
Her vil du få en dybdegående gennemgang af, hvordan vores lastbiler er opbygget og hvordan de skal betjenes.

Derudover gennemgår vi sammen med dig, hvordan en typisk studenterkørsel forløber – set både fra studenternes og chaufførens side.
Og naturligvis bliver du også sat grundigt ind i den lovgivningsmæssige del – herunder hvordan du skal forholde dig til køre/hviletiderne i forhold til vores branche.

Samtidig får du mulighed for at prøvekøre og betjene vores køretøjer, så du er fortrolig med dem, inden du skal ud og køre med studenter.

Da vi er omfattet af køre/hviletiderne, skal du være særligt opmærksom herpå, hvis du i dit daglige arbejde ligeledes er omfattet heraf. Det kan nemlig have indflydelse på, hvordan du efterfølgende må køre lastbil, såfremt du har kørt studenterkørsel i dagene op til du starter på dit normale arbejde igen.

Derfor plejer vi at råde de af vores chauffører, hvor dette kan blive aktuelt, at tage ferie hvis muligt.

Langt størstedelen af vores chauffører kommer enten fra forsvaret, flyvevåbnet, politiet, brandvæsnet eller også kører de som reddere til daglig.
Dvs. det er folk der er vant til at have med andre mennesker at gøre, have stort ansvar og kan overskue en stresset situation – hvilket til tider er relevant ved studenterkørsel.
Derfor modtager vi også hvert år rigtig mange positive tilbagemeldinger fra studenter, der har været ude at køre med vores chauffører.

Ud over ovenstående færdigheder, skal du samtidig kunne sætte dig ind i studenternes situation. Dette er den største dag i deres liv, og du er en stor del af deres totale oplevelse for denne dag.
Så hvis du mener du har ovenstående egenskaber på plads og samtidig er klar på at få nogle super fede oplevelser, så hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning til mail@danskstudenterkorsel.dk indeholdende:
– navn, adresse, telefon
– hvilke kørekort du er i besiddelse af
– om du er omfattet af køre/hviletid til daglig
– hvilke dage du med sikkerhed har mulighed for at køre (vi kører fra d. 25. juni til og med d. 2. juli 2020)

Og en kort beskrivelse af dig selv – bla. indeholdende:
– nuværende arbejde
– har du erfaring med kørsel i lastbil
– har du erfaring med studenterkørsel
– hvorfor er det netop dig der giver de unge mennesker den optimale studenterkørsel

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

De bedste hilsner

– holdet bag Dansk Studenterkørsel

 

Er du vores næste Chauffør?

Bliv en del af Dansk Studenterkørsel